Presseklip om fødevarepolitik
"Denne importerede mangfoldighed har på det sidste inspireret til en mindre dansk produktion af kvalitetsoste, der kan matche de franske. Jeg tænker bl.a. på de to fåremælksoste Dansk Friser og blåskimmelosten Mouton Bleu. De franske vinbønder gik en anden vej end de danske andelsfolk. De vedblev at dyrke en bred vifte af druesorter og hældte dem ikke i det samme gæringskar. Havde de gjort det, ville vi i dag have drukket vin på papniveau. Og den ville have stået på hylden ved siden af frugtsafterne. Mangfoldighed er en forudsætning for udvikling af produkter af høj kvalitet. En fødevarepolitik, der sigter mod at hæve kvaliteten af danske levnedsmidler, må derfor som noget af det første støtte udviklingen af mangfoldighed. Men mangfoldighed er ikke nok. Man kan få mindst 20 slags rugbrød i et almindeligt supermarked, og de fleste af dem er lige elendige. Mangfoldigheden skal analyseres, beskrives og evalueres. Gør man det med rugbrødet, ser man en række ret ens produkter, der kun adskiller sig fra hinanden ved, at der er tilsat forskellige slags fuglefrø. Man kan kalde dette ret udbredte fænomen for falsk mangfoldighed."
Smagen og prisen, Politiken, 2001
"Lars Marcher ønsker ikke at gå i detaljer med personaleændringer, men bekræfter at seks ansatte har forladt virksomheden i forbindelse med den igangsatte omstrukturering. På Københavns Fondsbørs var reaktionen et behersket kursfald på 6 kr. til kurs 92. Berlin: Samme dag, som bymennesket Renate Künast fra De Grønne blev taget i ed som minister for forbrugerbeskyttelse, ernæring og landbrug, fik hun lagt store forventninger på sine spinkle skuldre. Hendes svenske kollega, socialdemokraten Margareta Winberg, sagde i Berlin som repræsentant for det svenske EU-formandskab, at Tyskland forventes at blive motor for ændringer i EUs landbrugs og fødevarepolitik på baggrund af krisen med kogalskab, BSE. Franz Fischler, EUs landbrugskommissær, bifaldt ved også at give udtryk for støtte til en radikal nytænkning, som den tyske regering kræver efter udbredelse af BSE også til Tyskland. Kansler Gerhard Schröder har direkte lovet forbrugerne en hurtig ændring i landbrugspolitikken og derigennem en større sikkerhed for produkternes kvalitet. "Det haster med at lægge om ", har Schröder sagt. Dermed mener han udvidet økologisk produktion […] og mindre industrialisering af landbrugs og fødevareproduktionen. "Ikke kun i Tyskland, men på europæisk niveau ", har Schröder sagt. Fødevareminister Ritt Bjerregaard […] tilsluttede sig i går af fuldt hjerte"
Eu-landbrug: Tyskland vil satse grønt, Jyllands-Posten, 2001
Spørgsmål til regering: Hvordan vil regeringen forklare os, at vi med sindsro kan betale regningen for at være på forkant, når vi samtidig skal udsættes for, at manglende gennemførelse af krav til fødevaresikkerhed og direkte uansvarlighed i en række EU-lande belønnes ikke én, men to gange. Føler regeringen virkelig, at den varetager danske interesser i denne sag. Og tager man konsekvensen af den fødevarepolitik, man selv har pålagt erhvervet? Regeringen bør nøje overveje disse spørgsmål. Måske er der mere brug for selvransagelse end den arrogance, der indtil nu er udvist. ERSTATNINGEN til den dræbte politimand Morten Mortensens enke kunne ikke udbetales fra Frankrig, fordi drabet var begået i Danmark, og retssagen blev ført i Bobigny i Frankrig. Her blev enken tilkendt knap en mio. kr. i erstatning for tabet af sin mand og de to mindreårige drenges far. Som medlem af EU havde jeg egentlig forventet, at erstatningen umiddelbart kunne udbetales i Danmark men det er ikke tilfældet, og det synes jeg er forkert.
Vi skal betale naboens bøder, Jyllands-Posten, 22-1-2001
"Men tanken afvises blankt af fødevareministeren. Tilbageskridt: " Når man køber fødevarer i danske forretninger eller spiser på restaurant, så skal udgangspunktet være, at det sundheds og sikkerhedsmæssigt er i orden. For mig ville det være et kæmpemæssigt tilbageskridt, hvis vi skulle ind og sige, at her er noget, som er sikkert, alt det andet må du tage på lykke og fromme. Vi skal ikke have A-mad og B-mad i Danmark ", sagde Dam Kristensen onsdag på et pressemøde, hvor Teknologirådet præsenterede undersøgelsen " Borgernes madpolitik " om forbrugernes ønsker til fremtidens fødevarepolitik. Han blev bakket op af Karin Andresen fra Forbrugerrådet og af Jørn Jespersen, der også er formand for Folketingets fødevareudvalg. "Kravet om, at man ikke bliver syg af den mad, man spiser, burde være en selvfølgelighed i et moderne, velordnet samfund ", sagde Jørn Jespersen. Kræsne forbrugere Generelt viser Teknologirådets undersøgelse, at langt de fleste forbrugere ønsker bedre varedeklaration og mere information. Forbrugerne vil gerne have et frit valg og mulighed for at påvirke markedet som " politisk forbruger ", men det er ikke nok. Det offentlige må gribe ind med skrappere regler for at sikre mad af høj kvalitet og uden sundhedsrisiko"
Minister-nej til at mærke sikker mad , Jyllands-Posten, 1998
""Det afgørende er, at kontrolresultaterne offentligggøres i en form, så forbrugerne har mulighed for at forstå dem- og at det sker på samme måde over hele landet ", siger Peter Bagge. Regler og forordninger på fødevareområdet skal ikke bestemmes af ministeren i så høj grad, som regeringen lægger op til i sit forslag til en ny fødevarelov. Men når det er sagt, tegner alt til, at fødevareminister Henrik Dam Kristensen […] kan samle flertal for sin samlede lov for dansk fødevarepolitik. Folketingets førstebehandling af forslaget fredag viste, at oppositionen til højre og venstre for regeringen trods mange uoverensstemmelser var enige om en ting: lovforslaget giver ministeren for frie hænder til at træffe beslutninger på egen hånd, når loven først er vedtaget. Der er dermed lagt op til, at oppositionen vil kræve mere tydelige bestemmelser for de rammer, som fødevareministeren skal arbejde indenfor, når han administrerer loven. Fødevareministeren påpegede i sit svar til partierne, at det var ni bemyndigelseslove, der var blevet samlet, og at antallet af bemyndigelser derfor godt kunne virke lidt voldsomt."
Flertal for fødevarelov, Jyllands-Posten, 1998
Tilbage til hovedwikien om Fødevarer
Denne wiki om fødevarer & fødevarepolitik administreres af Bergholt





